fredag den 24. december 2010

Glædelig jul

Så kan julen bare komme an... Anden er gjort klar, stegen er klar, kartoflerne er skrællet og gaverne er pakket ind.
Mindstepigen snupper en middagslur og farmand og størstepigen hygger med fjernsyn og spiller computer.
Så jeg vil benytte en stille stund her på blogland til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

søndag den 28. november 2010

Glædelig 1. advent

Tænk at det snart er jul. Synes slet ikke jeg kan følge med. Jeg har en masse sy-projekter og andre kreative ideer som gerne skal være færdig om snart. Så derfor blev advents"kransen" også én af de hurtig i år. Et hvidt lys i glas med 4 tal, en fint lille fad og lidt julekugler. Vupti, så var den klaret.

fredag den 5. november 2010

Lidt syslerier inden ferien

Efterårsferien gik til Skallerup Klit. Et helt fantastisk sted at tilbringe med børn. Der er alt hvad man kunne ønske sig. Legeland, vandland, bondegårs-besøg, aktiviteter for enhver og jeg kunne blive ved. Vi har været der før og det er bestemt ikke sidste gang vi holder ferie der.
Selvom der er mange ting at foretage sig, så kan det alligevel godt blive lidt "kedeligt" i hytten om aften for pigerne. Så derfor havde jeg lavet et ferienet til hver af dem med lidt "godter" i, så tiden kunne fordrives.
Det tredie net var til vores kusine Alma, som sammen med sin mor og far og Thomas' mor, overnattede hos os den første nat.


F for Freja, N for Nynne og A for Alma. Det var en ren succes hos børnene :)

Inden vi tog afsted blev det også lige til et par 22-bukser til hver af mine piger.

Nynne har fødselsdag

Og det har hun jo, for det er i dag... eller det var faktisk i torsdags, og hun blev fejret af hele familien i lørdags. Med masser af gode gaver og dejlig kagemand. Tænk at 2 år kan gå så stærkt.

Jeg havde i sommers fundet en dukkeseng i genbrugsen, som jeg ville male og sy sengetøj til. Det tog længere tid end jeg havde regnet med, men jeg er ret tilfreds med resultatet. Dukkesengen fik hun af os i fødsalsdagsgave samt en dukke dertil. Dukken er allerede blevet puttet mange gange.


mandag den 25. oktober 2010

Vunden give away og nye bukser

Jeg var jo så heldig at vinde denne skønne Give Away hos Pernille Frederikke's verden.
Pernille er en super dygtig strikker og jeg blev selvfølgelig meget glad da jeg så mit navn som vinderen.
Jeg valgte den støvet rosa og i str. "Nynne".

Sjovt nok så havde jeg købt en stribet bluse fra MilkCopenhagen og lidt stof til et par 22-bukser fra Onion. Og tænk vesten passer helt perfekt dertil.

søndag den 24. oktober 2010

Strikkepindeetui og fødselsdagskage

For længe siden lånte jeg min svigermors strikkepinde. Ikke for at strikke, men for at vende et par stropper jeg havde syet.
Strikkepindene fik jeg blot i en pose, som de nu ligger i skabet hjemme hos svigermor. Jeg er ikke god til opbevaring i plastposer, så jeg lovede mig selv at sy et etui til de kære strikkepinde. Sommeren gik og så blev det svigermors fødselsdag her i oktober og jeg NU skulle strikkepindeetuiet altså laves. Hun fik strikkepindeetuiet MED strikkepinde tilbage i som en lille ekstra fødselsdagsgave.



Fødselsdagskagen er dog ikke til svigermor, hun er kun blevet 64 år :) Men den er til min moster og onkel som begge bliver 50 år. De ønskede ikke at holde fest og tog istedet på en rejse. Alligevel blev det til et lille surprice party for dem da kom fra ferie. Vi deltog ikke selv, da vi skulle til svigermors fødselsdag, men jeg ville da gerne bage en kage til festen trods alt :) 

tirsdag den 5. oktober 2010

Lille ting men stor glæde

Freja spørger tit om hun ikke må låne min blyantspidser. Men den hører altså til mig tegnekit, som jeg bruger når jeg syer, så jeg er ret øm over for den.
I går var jeg så en smut i Søstrene Grenes. Her fandt jeg 2 blyantspidsere til billige penge. De blev pakket pænt ind i en papirspose fra butikken. Og I kan tro de bragte lykke til det lille hjem. Freja ville selvfølgelig spidse med det sammen, men da alle blyanterne lige var blevet spidset, så måtte man jo bare tegne, for at kunne spidse igen.
Men tænk hvilken glæde 2 blyantspidsere kan gøre.

søndag den 19. september 2010

Shopping i Århus

Hvad får to skøre nordjyder til at køre helt til Århus, bare for at shoppe... kunne man fristes til at spørge.
Der er bare så mange fede og anderledes butikker i Århus end her i Aalborg. Ikke fordi vi er ved at komme efter det. Men Latinerkvarteret slår bare alt. Hver gang vi er dernede opdager vi nye spændende butikker.

De to skøre nordjyder er undertegnede og min svigerinde Gitte. Og for en gang skyld var vi afsted uden mænd og børn. Total voksen tøseshoppetur. Det var SÅ skønt.

Et must fra min side var et besøg i Citystoffer. Jeg har hørt så meget godt om butikken, og sikke et slaraffenland at komme ind til. Jeg kunne jo købe hele butikken... Men jeg måtte nøjes med et stykke pink babyfløjl med det skønneste svampeprint på og nogle små ruller stofprøver ved siden af.
En ny taske til mig selv, blev det også til. Det er en lækker skuldertaske i læder. Den er hverken for stor eller for lille. Den er helt perfekt og jeg har begge hænder fri. Jeg plejer nemlig altid at gå rundt med min lille taske i hånden.
Jeg havde lovet mine to piger at købe en ting med hjem til dem. Men synes ikke lige der var noget, så det endte med at blive lidt slikkepinde fra Søstrene Greenes i en papirspose og lidt chokolade og salmiakpastiller til mig selv. Sikke lykke det kan bringe :)
Min mand skulle selvfølgelig heller ikke snydes, så det kunne blive til en t-shirt fra Jack and Jones.



Traditionens tro, blev middagen indtaget hos Lindas. Vi havde ellers snakket om at prøve noget andet, men vi ved jo også hvad der er godt. Så det blev en lækker bagels med kylling og bacon.

Efter at have shoppet fra kl. 10:30 til kl. 16, så gik turen hjem til Aalborg hvor svigermor havde lavet flæskesteg med hele svinemøget til.

Det har været en super skøn lørdag og i dag søndag skal der bare slappes af.

Hvad har du tilbragt din lørdag med?

søndag den 29. august 2010

For 4 år siden...

... kom min store pige Freja til verden (d. 27. august). En super nem fødsel som jeg kun glædeligt kan tænke tilbage på. Men tænk at det allerede er 4 år siden. Jeg fik mig en skøn og dejlig nem pige, som har udviklet sig til en MEGET stelvstændig pige, med egne meninger. Alt for mange hvis I spørger mig :) Vi tager da også vores ture indimellem og jeg gruer for teenageårene. Men indtil da nyder jeg min "lille" pige.

Hun blev vækket med sang og flag og gaver på sengen. Vi hyggede alle 4 (mor, far, Freja og lillesøster Nynne) med friskbagte boller og flag på bordet. Hun glædede sig til at komme i børnehave med kage. Hun havde nemlig bestilt en prinsessekage. Det første gang jeg prøvet at lave sådan en, men helt sikkert ikke sidste gang. Lidt finjusteringer skal der nok til, men alt begyndelse er jo svær.

Børnehave Prinsessen og frøerkage og Freja blev fejret. Hele eftermiddagen legede hun med bedste-veninden Ida, hotdog, efter eget valg til aftensmad. Så dagen var helt perfekt.
Lørdag kom der gæster med gaver og pigebarnet blev fejret igen med maner. To super skønne dage hvis du spørger Freja. I morges da hun vågnede, spurgte hun "har jeg stadig fødselsdag". Nej, min ven, nu må du vente et HELT år :)




Vi gav hende en Barbie med en tilhørende Fiat 500 og jeg syede jeg en lommekjole til fødselsdagsbarnet. Den er syet i en bomuldschambre med vintagelommer. Heldigvis var beggedele et hit.

lørdag den 21. august 2010

Give away hos EN FUGL I HÅNDEN



Hvis du er til skønne vintagestoffer lige som jeg selv, så slå et smut forbi Helles blog EN FUGL I HÅNDEN.  Jeg holder meget af at læse bloggen, da Helle er super god til at få få ord til at fylde meget.
Netop nu kan du deltage i en Give Away om skønne lækre vintage stoffer lige her
Jeg deltager helt sikker :)

fredag den 13. august 2010

Ugle til Freja

Denne nederdel blev egentlig til pga. ugle, som jeg fandt på Mette's blog Metunda universe. Uglen skulle bruges til en applikation. Det er ikke svært at klippe og stryge applikationen sammen, men at SY den, det synes jeg er svært. Det er svært at få syningen pæn og rund. Med lidt øvelse, så håber jeg at få det lært engang.

Nederdelen er syet i en bomuldschambre og har smock i livet.


Nyt retro og vintagestoffer til samlingen

Jeg kan bare ikke lade være med at kigge efter smukt stof når jeg går forbi en genbrugsbutik. Sommetider er man heldig andre gange ikke.

Jeg har været heldig, synes jeg da selv :)



Det gule/orange blomstret stof er et stor hovedpudebetræk og det røde med de hvide tern og hjerter er en rund dug. 30 kr, lød prisen, men da der var 50% i butikken, så fik jeg det for den nette sum af 15 kr.

De indsatte billeder er noget jeg er blevet foræret af min mors arbejdskollega. Det nederste er to hovedpudebetræk og det øverste er hele 2 hovedpude- og dynebetræk.

Det ene sæt betræk kunne jeg godt være fristet til at smide i en change away. Har du lidt spændende stoffer som du vil bytte med?

lørdag den 7. august 2010

Kage til den årlige familiefisketur

I min familie har vi en årlig fisketur, hvor vi mødes ved en put-and-take-sø. Fisker i en tre timer, hyggesnakker indimellem, slapper af og eller bare nyder hinanden selskab. Men samtidig er der jo stor konkurrense imellem de fiskende folk. For hvem fanger den første fisk, den største fisk og flest fisk. Og der er selvfølgelig pokaler til de heldige.
Sidste år var det min mor som løb med alle 3 pokaler, så I år var det hende som skulle bestemme hvilken sø vi sulle fiske i. Det blev Serrislev fiskepark. Det er super hyggeligt sted med hele 3 søer.
Vi har altid en picnickurv med og i år bagte jeg kage. En helt speciel kage i dagen anledning, nemlig en "fiskekage".


Dagen resultat er fiskekonkurrencen er vist ikke værd at skrive om, men her kommer det alligvel. Der var 15 fiskestænger i vandet og der blev fanget... hold nu godt fast... INGEN fisk. Hvor utroligt det end lydt, så var der ingen som fange bare én sølle fisk. Flere havde bid, men ingen fisk kom på land. Så pokalerne får lov at blive hos min mor endnu et år.

Det var en dejlig dag, vejret har været med os og vi glæder os allerede til næste år.

En tur i genbrugsen

I fredag var jeg lige et smut inden om den lokale genbrug. Mest for at kigge efter stof, som der ikke rigtig var noget at komme efter. Men istedet fandt jeg denne fine dukkeseng og dette strygebræt.



Jeg har længe været på kig efter en dukkeseng, men gider ikke sådan en traditionel hvid dukkeseng hvor der står babyborn eller også er den fyldt med lyserøde blomster... Men nu stod denne dukkeseng og ventede på at jeg kom forbi :) Den skal males i anden farve, måske postkasserød, og så vil jeg sy et sæt sengetøj dertil.  Himlen skal tages af om ikke på igen. Planen er at Nynne skal have dukkesenge til hendes fødselsdag til November, men jeg må se om jeg kan vente så længe.
Strygebrættet trænger til et nyt betræk, men det er jo hurtig fikset. Kan ikke helt bestemme mig for om det skal have en omgang maling. Der var desværre ingen strygejern med, så hvis der sidder én derude som har et strygejern for meget, så kan vi godt være interesseret :)

onsdag den 4. august 2010

Change away og sommerkjole

Det er jo ingen hemlighed at jeg er vild med vintagestoffer jeg er altid på jagt efter nye. Da jeg så dette skønne stykke stof hos Månestrålens Mamasita var jeg solgt. Det måtte jeg bare eje. Jeg så den skønneste sommerkjole for mig. Vibeke fik et stykke af mig og jeg fik det gule stof, som jeg havde forelsket mig.
Så var det blot at finde det helt rigtige mønster. Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig, men da jeg så Ibens kjole, ja så var slet ikke i tvivl. Sådan en kjole passede lige til Freja. Mønstret er fra stof2000 og ret simpelt at springe på. Siger jeg som ikke har prøvet at sy med så mange mønsterdele før.



Jeg er selv ret godt tilfreds med kjolen og det er også accepteret af Freja, men hun spørger selvfølgelig efter en i lyserød. Så nu må jeg på jagt efter noget stof i lyserøde nuancer.
Og læg lige mærke til en mindre detalje. Knappen, som jeg selv har betrykket :) Den mangler dog at blive syet på. Jeg kan ikke helt bestemme mig for om jeg skal lave en trense eller om det blot skal være kantbånd.


søndag den 11. juli 2010

Hyldeblomstsaft

Jeg elsker bare duften af hyldeblomsten på en dejlig solrig sommerdag.

Når jeg henter Nynne i dagplejen på cykel så kører jeg fordi en masse duftende hyldeblomster og så fik jeg altså lyst til at forsøge mig med en hyldeblomstsaft. Hyldeblomsterne har jeg dog plukket hos min moster og onkel på deres gård. Jeg har brugt en denne opskrift.
Jeg har lavet dobbelt portion og brugte både lyst sukker, rørsukker og farin. Saften er nu sat til trækning i køleskabet. Jeg er ret spændt på hvordan det endelige resultat bliver. Egentlig synes jeg den var for mørt, så jeg plukkede lige en ny portion og her brugte jeg kun lyst sukker og rørsukker. Så jeg har to varianter som jeg glæder mig til at smage.



Hvad bruger I hyldeblomsten til?

lørdag den 19. juni 2010

Aftentur ved fjorden

Jeg føler vi har siddet indendøre i evigheder, så jeg trænkte til noget LUFT. Vi bor egentlig tæt ved fjorden, men det er desværre så sjældent vi smutter derned, men idag efter aftensmaden, fik ungerne regntøj og gummirøjser på og Freja blev udstyret med et fiskenet og så tog vi ellers til fjorden.

Det er så hyggeligt at gå dernede og smide sten i vandet, finde sjove ting langs kanten, finde krabber og "fiske" som Freja siger.


Der løber en lille å langs vejen derned, og der hvor den munder ud i fjorden er sandet og bunden lidt blød. Freja og jeg var hoppet over, men Nynnepigen kom for tæt på, og faldt pladask lige ned i vandet. Ej hvor hun hylede. Men det gik heldigvis hurtigt over igen :)


Vel hjemme igen er ungerne dejlige trætte efter den friske fjordluft
.


Lørdagens genbrugsfund

Jeg har boet her i Sejlflod i godt 3 år, men har først nu opdaget at der ligger en genbrugsbutik i nabobyen Storvorde. Vi har da tit kørt forbi skiltet, men troede faktisk kun det var en for for noget lager eller noget.... Men i dag kørte Freja og jeg lige en smut forbi. Det er jo en stor butik og der var egentlig meget godt.


Jeg var længe været på jagt efter en sættekasse eller en amagerhylde til Frejas værelse. Sættekassen har jeg jo fundet, så det var egentlig kun vintagestof jeg kom snagende efter. Et pudebetræk kunne det blive til og så var der endda et hul deri, men det er ude i kanten, så stoffet kan sagtens bruges alligevel.

Ved siden var der en stor hal med møbler. Og tror I ikke jeg fandt en fin amagerhylde, dog lader jeg den stå da jeg synes det er for stor. Men falder så over et andet fint lille møbel. En "sættekasse" med spejl og 3 fine knager. HAPS

Freja finder 2 prinsesseblade hun gerne vil have. Vi går til kassen.... 45kr. siger damen. fin handel synes jeg, betaler og siger på GENSYN...

Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg kommer der :)

mandag den 7. juni 2010

Endelig har jeg fundet en ganske fin sættekasse som jeg vil have sat i stand. Det er til Frejas værelse. Hun har en masse små heste, som blot ligger i en kasse og roder. Planen er at de skal frem.

Sættekassen skal have en omgang maling. Freja har selv fået lov at vælge farven, næsten da. Hvis det stod til hende, så skulle den være lyserød, for det skal ALT. Men mor valgte tre farver som hun kunne vælge imellen. RØD, GUL eller LILLA. Valget faldt på det sidste. Idag besøgte vi maleren og valgte sammen denne flotte lilla.


Tapet er endnu ikke indkøbt. Jeg kan ikke helt bestemme mig for om det skal være ens tapet på hele bagsiden eller om jeg skal vælge 2-3 forskellige slags. Hvad synes I?

mandag den 24. maj 2010

Sikke en Pinse vi har haft. Freja har lært at køre uden støttehjul. Hun bad selv om at få støttehjulene af, "For Daniella kører heller ikke med støttehjul". Hjulene kom af og så cyklede hun ellers bare derud af. Spørg lige om pigebarnet var stolt og moren også. Hun bliver jo først 4 år til august.

Jeg fik også lige et pusterum med symaskinen og det kom der et par nye sommerbukser til mindstepigen ud af. Mine første bukser med tittekant, og så oven i købet en hjemmelavet tittekant. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig over dette mønster.


Søndag eftermiddag kom farmor til kaffe. Freja og jeg havde bagt Thomas' ynglingskage, nemlig en drømmekage. Den bedste opskrift findes på side 28 i "Den blå bagebog".
Freja og jeg nåede også lige en smut på loppemarked, på cykel selvfølgelig. Men ingen loppefund i denne omgang.





Vores krukker skreg på nyt indhold. Vinteren har været for hård, så blomsterne var desværre lige til at smide ud. Nyt blev købt og jeg gik igang. Krukkerne fik nogle skønne lilla blomster, som skulle være rimelig hårdføre. Og det er et absolut must når planter indtager MINE krukker, for grønne fingre har jeg bestemt ikke. Et par Petunier fandt også vej.

Frøene er eget afkom. Sidste år fik jeg lidt frø af min søde nabo, en pensioneret skolelære, som vist nok har købt eller fået lidt frø på en af sine mange rejser. Der forsåede jeg frøene og satte stiklingerne ud da vejret bød sig. Og jeg fik den skønneste lian-plante med smukke blomster. Da efteråret kom viste min nabo mig hvordan jeg skulle tage frø fra til i år. Og her er frøene så.
De er nu plantet op af vores kedelige nedløbsrør i håb om at det endnu ikke er for sent. Det må tiden vise.


tirsdag den 18. maj 2010

Så kom solen og varmen endelig

Sommer sommer og sol får man jo næsten lyst til at synge... i eftermiddags har vi være ude og lege i det gode vejr. Freja legede med sin gode ven Mathias, se lige hvor ungerne nyder det. Nynne kigger spændt på hvad "de store" laver.

søndag den 16. maj 2010

Mit første indlæg...

... bliver her på en kedelig gråvejrsdag. Hvad er mere oplagt end at få denne blog op at køre.
Dagen skal bruges på lidt syning her til formiddag og i eftermiddag får vi besøg af "Faster" og Alma. Vi håber vejret holder nogenlunde tørt, for så skal aftensmaden grilles.