mandag den 28. februar 2011

Vild med babuska?

Det er vi herhjemme, især Freja.

Her får I en lille sneakpeak på Frejas og mit babuska-projekt.


-Et tærklæde fra Søstrene Grene med babuska
-Lilla kantbånd
-Mørkt bomuldschambre fra stof og stil

Kan I gætte hvad det skal blive til?

lørdag den 26. februar 2011

Regnbuemuffins

Pigerne og jeg har bagt regnbuemuffins idag.
Dejen er en ganske almindelig drømmekage. Jeg bruger altid opskriften fra "Den blå bagebog" fra Tørsleff. "Drømmekage fra Brovst" side 28. Den er super nem og så kan den bruges til så meget. Jeg laver også gerne lagkagebunde af samme opskrift.
Muffinsdejen delte vi i 4 lige store portioner, blandede pastafarve deri, i muffinsformene lagvis og ind i ovnen.


Farverne blandede sig under bagningen. Ikke at det gør dem mindre lækre, men jeg ville gerne have dem helt rene. Jeg må prøve med en tykkere dej en anden gang.

Vi havde en rest blåbær i køleskabet, så resten af dejen blev til blåbærmuffins :)


fredag den 18. februar 2011

Cupcakes til arbejdet


Imorgen har jeg fødselsdag. Jeg har bagt cupcakes til arbejdet.
Det er chokolade cupcakes med youghurt vanilla frosting. Opskriften har jeg tyvstjålet hos Himmelske kager.

Jeg er god tilfreds med resultatet og glæder mig til at servere dem for mine skønne kollegaer :)

mandag den 14. februar 2011

Happy Valentines Day


"Vejen til en mands hjerte... går gennem maven" plejer min mand at sige. Så pigerne og jeg har bagt hans ynglingskage DRØMMEKAGE og selvfølgelig er den bagt i en hjerteform :)

søndag den 6. februar 2011

Krea-dag og ren afslappelse

Så er den weekend slut.
Lørdag havde jeg besøg af en flok kreative quinder fra http://www.babyxplore.dk/. Et skønt forum som ikke kun handler om babyer. Vi er en del som er kreative i vores fritid, enten ved symaskine, med strikketøjet, hæklenålen... eller noget helt andet. Men fælles for at alle sammen er at vi synes det er smadderhyggeligt at mødes, snakke om div ting og sager, men vi hver især laver lidt kreativt.
Og denne lørdag var ikke meget anderledes end de andre gange vi har mødtes... bortset fra at vi vi snakket mere end vi fik lavet. Men det kan jo også være kreativt i sig selv.

Jeg fik klippet og strøget en ko sammen som skal applikeres... Hvad det er til er en hemlighed, men når det er færdig, skal jeg nok vise frem.

Søndag  eftermiddag stod på ren afslapning. Freja var på playdate hos en børnehaveveninde, og mens Nynne alligevel sov udnyttede jeg tiden med at få indhentet alt det forsømte her på blogland. Tænk i hele 3 dage har jeg ikke været inde og kigge ;)